FAQ

Ekstradomæner: Kontinuitet fra nuværende til kommende opgørelse i Danmarks Biblioteks Index
Mange biblioteker opgør, under den nuværende (gamle) webstatistikaftale, sine tal i Danmarks Biblioteks Index som en totalopgørelse, der ud over bibliotekets hovedhjemmeside også omfatter ekstradomæner i form af bibliotekets eventsites og eller databasedomæne.
Aftalen mellem DDB og KPI Index omfatter alene måling af det enkelte biblioteks hovedhjemmeside, så i tilfælde af at biblioteket ønsker samme opgørelse med ekstradomæner i den nye webstatistikløsning, så skal Javascripts til Ekstradomænerne for at undgå huller i tallene for ekstradomænerne i Danmarks Biblioteks Index implementeres senest fredag d. 29. august 2014.

I kan læse mere om aftalen mellem DDB og KPI Index hos DDB via dette link: ”Ny webstatistikløsning”.

Måling af Ekstradomæner skal bestilles separat under en særskilt aftale med KPI Index via dette link: ”Bestilling af Ekstradomæner”.

Nytilkomne biblioteker er naturligvis også velkomne til at bestille måling af sine Ekstradomæner til sin totale trafikopgørelse.

Danmarks Biblioteks Index, opdateres med tal fra den nye webstatistikløsning, mandag d. 8. september 2014 (for perioden fra d. 1. september 2014 til d. 7. september 2014).

Bestiller Biblioteket ikke måling af Ekstradomæner, vil opgørelsen alene omfatte måling af bibliotekets hovedhjemmeside.

Et Ekstradomæne skal ejes af det bibliotek, som ønsker analyse af et givet Ekstradomæne, og Ekstradomænet medregnes i det pågældende biblioteks totale trafik.

Ekstradomæner
Vi har fået en del henvendelser fra biblioteker, som blot har behov for midlertidigt at måle på deres databasedomæne for at kunne medtage bibliotekets databasedomæne i den total trafikopgørelse for biblioteket. En længere aftaleperiode er således ikke hensigtsmæssig, da det er planlagt, at databasedomænet inden for relativ kort tid skal integreres i bibliotekets hovedhjemmeside. Da vi gerne vil forsøge at imødekomme bibliotekernes ønske om muligheden for en kort aftaleperiode for ”Måling af et Ekstradomæne”, så har vi valgt at tilbyde en 6 måneders aftaleperiode for tilkøb af Ekstradomæner.

Priser for Ekstradomæner:

Pris for oprettelse af ”Måling af et Ekstradomæne”, DKK 0,-.

”Måling af et Ekstradomæne”, DKK 3.050,- for hver seks (6) måneders aftaleperiode.

Ovenstående priser er i danske kroner (DKK) eksklusiv moms. Der tages forbehold for tastefejl.

Vilkår for ”Måling af et Ekstradomæne”
Aftaleperioden for måling af et ”Ekstradomæne” indgås fra d. 1. august 2014 til d. 31. december 2014 med 30 dages betaling. Uanset datoen for bestillingen af Javascriptet er beløbet for ”Måling af et Ekstradomæne” DKK 3.050,- for perioden frem til d. 31. december 2014, og beløbet faktureres fra tidspunktet for udsendelsen af Javascriptet. Opsigelsen skal i forhold til den første aftaleperiode ske skriftligt senest d. 31. november 2014 med virkning d. 1. januar 2015. Opsiges ”Måling af et Ekstradomæne” ikke rettidigt, fortsætter abonnementet i yderligere 6 måneder til DKK 3.050,- med opsigelse 30 dage før udgangen af den igangværende 6 måneders aftaleperiode. Aftalen fortsætter for 6 måneder ad gangen, indtil aftalen opsiges rettidigt.

Generelt om Ekstradomæner

Uanset aftaleperioden for et Ekstradomæne fortsætter aftalen maksimalt for det antal måneder, som aftalen med DDB for bibliotekernes hovedhjemmeside er gældende.

Ekstradomænets tal bliver vist og talt i Danmarks Biblioteks Index i en totalopgørelsen for bibliotekets totale trafikopgørelse, når Javascriptet har været implementeret en hel uge fra mandag til søndag. Måling af et Ekstradomæne under den nye webstatistikløsning, bliver tidligst vist i Danmarks Biblioteks Index, mandag d. 8. september 2014, hvor den nye webstatistikløsning leverer tallene til Danmarks Biblioteks Index.
Med virkning fra datoen for opsigelsen vil historiske tal for et Ekstradomæne alene vises i Danmarks Biblioteks Index, og der vil fra denne dato ikke være historiske tal i webstatistikløsningen for det opsagte Ekstradomæne.

Vigtigt at tage aktion ved fortsat ønske om måling af ekstradomæner

Bestiller og implementerer biblioteket ikke Javascripts til bibliotekets Ekstradomæner, som på nuværende tidspunkt er i Danmarks Biblioteks Index, udløber aftalerne omkring Ekstradomænerne sammen med den nuværende (gamle) webstatistik løsning, og der vil ved overgangen til den nye webstatistik løsning således ikke optræde tal og total trafikopgørelse for bibliotekets ekstradomæner, herunder databasedomæne i Danmarks Biblioteks Index.
Det anbefales, at biblioteket bestiller eventuelle Javascripts til bibliotekets Ekstradomæner hurtigst muligt, idet disse Javascripts, ligesom hoveddomænet, som nævnt skal implementeres senest fredag d. 29. august 2014 for at undgå huller i tallene i Danmarks Biblioteks Index!


Ekstradomæner kan bestilles via dette link ”Bestilling af Ekstradomæner”.


Såfremt I har spørgsmål til mulighederne for Ekstradomæner, er I meget velkomne til at kontakte Michael Ødum via telefon: 28 79 99 11 eller kontakte os ved at udfylde denne kontaktformular. KPI Index ser frem til et fortsat godt samarbejde med jer.